Chicago

500img_0515

CHICAGO

Efter 4 – 5 sødladne videoer og 8 timers flyvning, lander jeg i Chicago lufthavn og tager en Taxa til hotellet, som ligger langt fa´en i vold nord for byen. Men Super 8 Chicago var ikke så dyrt som de hoteller tættere på og der stod at der var gode forbindelser ind til byen. Så kort tid efter sidder jeg sammen med mit jetlag på en bænk og venter på 147’eren der kører helt ind til Michigan Avenue.

Det småregner og jeg prøver at indprente mig et eller andet kendetegn på den ret anonyme vej så jeg kan finde tilbage. En tankstation Citgo bliver det tydeligste. Jokere løber forbi, små sorte børn med barnevogne og forældre, damer med indkøb i plastikposer til aftensmaden, på vej hjem. Bussen kommer og efter lidt fumlen med mønter, jeg ikke kender værdien af, i forhold til deres størrelse, finder de alligevel vej ned i de rigtige sprækker, sammen med en seddel, der bliver slugt gennem en sligte med en sjov lyd og vi kan køre af sted.

Bussen er lang og delt på midten, sæderne i bussen vender alle ryggen til udsigten undtagen den bagerste række, så der sætter jeg mig. En uheldig opdeling af vinduet gør det svært at se ud, men jeg synker lidt ned i sædet og kigger på parcelhusene i træ, der ligger skulder ved skulder langs vejen. De ligner kulisser og præfabrikater, der er bygget et andet sted og rejst på tre en halv time. Små søjler bærer halvtag foran indgangs dørene og der er meget grønt i området.

Fire sorte drenge sætter sig i min afdeling. To små på 7-8 år og to teenagere. De snakker om en der er i fængsel og jeg høre ord som sucker, murder, jail – det lyder som om de kender noget til den, det er gået så skidt for. De er nu i godt humør og ret søde, jeg kigger på den ene teenagers gummisko, de er hvide og buksebenet fra hans jeans går ud over skoen. Hælen har slidt bukserne i stykker fordi han længe har jokket på stoffet, de sidder også langt nede, bukserne – faktisk under røven, spændt fast på den øverste del af låret. Jeg ser, da han læner sig frem, at han har ternede boksershorts på, men udenpå dem har han nogle andre bukser i tyndt polyester af den slags man bruger til fodbolds trøjer, og det er disse mellembukser, som han sidder på. De andre er klædt på samme vis og jeg synes at det ser helt fantastisk og mærkeligt ud.

Den ene lille dreng har, på halvdelen af sit korthårede hoved, fået et mønster barberet henover skallen, som en sand New Zealandsk warrior – det ser også godt ud. Han trækker en iphone op af de løse bukselommer og plugger de hvide ledninger i ørene og synes at det lyder godt og vugger lidt i takt med musikken, som vi andre ikke kan høre. Den anden store dreng overtager udstyret, til den lilles helt tydelige fortrydelse og nyder musikken overdrevent, synger lidt med og ”er sjov” med armene og det hele.

De er underholdende det indrømmer jeg, da en lille stemme fra den anden lille dreng piber: ”She is stearing, why is she staring, whats wrong with her” og det går op for mig at det er mig han hentyder til, så jeg undskylder straks og forklarer at det er fordi jeg lige er kommet til landet for få timer siden – og at jeg ikke kunne lade være med at kigge på deres bukser og undre mig over, om de ikke faldt ned når de gik? Ham den store, der sidder nærmest griner lidt forlegent, taget bag facaden som de er og siger, ”Nej nej, det gør de ikke, de bliver siddende hvor de skal”. ”Heller ikke når i løber?”, men nej, det er som det skal være og de spørger hvor jeg kommer fra og den slags og jeg svarer ”I am from Denmark, Europe, northern Europe”, ”Oh, so you are exploring the city”, ”Yes, first time…”. Efter disse udvekslede venligheder og undskyldende forklaringer, vender jeg blikket ud af mit vindue og ser ud på Lake Michigan, der ligger som et stille hav bag en park vi kører forbi.

Lidt efter står de af og jeg ser at de vralter, som små ænder hen af fortovet for at holde bukserne oppe. Den ene lille dreng må endda hjælpe til med den ene hånd, for enten er de små lår ikke muskuløse nok, eller også er bukserne for store.

Helene fortæller mig sidenhen at stilen er en sympatisering med fængselsfanger, der i fængslerne får standarddragter udleveret, der ofte er for store og jeg ser de fire drenge for mig svinge det ene ben sideværds foran det andet som om de havde lænker om anklerne.

500img_05251

500img_0522

This entry was posted in Historie. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback URL.

One Comment

  1. johs
    Posted 13/06/2010 at 20:22 | Permalink

    Hej Eli, sikke en dejlig beskivelse af dit møde med unge drenge i tunge bukser. God vind:)

101 Trackbacks

  1. By JIM on 17/11/2011 at 12:11

    children during the depression

    Buy_drugs without prescription…