On The Road

500dscn0376-copy

Jeg læste Jack Kerouac’s bog ”On the roads” fra 57. Hans beskrivelse af sig selv og sine venner på rejse gennem det amerikanske kontinent havde sat sig fast i mig. På et tidspunkt ligger han, på ladet af en truck sammen med andre, der er på vej og kigger på stjernehimmelen over sig og mærker de endeløse sletter glide forbi gennem natten. Den følelse af at være på bar bund, men ét med altet, kom jeg til at længes efter, jeg kunne genkende fornemmelsen for sådan havde jeg selv rejst da jeg var helt ung.

Med Helene blev det nu ikke helt sådan. Men så havde jeg heller ikke pakket ligesom Jack Kerouac og indrømmer blankt, at jeg end ikke tøvede med at skyde Jack lidt til en side, og skifte hans frie beatnik-stil ud med den ekstravagante luksus, Helene linede op for os og tænkte, at jeg hurtig nok kunne blive indhentet af Jack.

500dscn0380

I North Carolina lufthavn bliver vi shuttlet hen til den lejede bil og kører hen og får os en øl og nogen Tacos på en bar i Ralaigh, Durham. Helene er uddannet på Duke Universitetet som anæstesiolog og har arbejdet en del år som forsker på universitetet. Hun forskede blandt andet i hvad der sker med hjernen, når den ikke får ilt nok. Jeg besøgte hende dengang og fulgte et forsøg, med en lille hvid rotte som skulle ind i en MR scanner. Helene er meget glad for dyr og gør alt for at rotterne ikke skal lide under forsøgene. Rotten her, som var bedøvet, fik det dårligt og jeg oplevede hvordan hun gav den lille krop hjertemassage med tommelfingeren og fik den tilbage til live igen, det var imponerende.

500dscn0328

Det er lang tid siden sidst og vi skyder os kun langsomt ind på hinanden. De store kredsløb omkring arbejde og familie findeler sig i mere detaljerede episoder og vi springer sammen ned i dybere og mere vigtige lag.

Jeg har mange søskende og er meget knyttet til dem alle, men vi bor i hvert vores land, så det er sjældent at vi ses, men når det hænder er det ikke usædvanligt, at vi åbner os og fortæller den vi er i nærheden af hvad der er sket os.

Denne gang er det mest mig der fortæller, og jeg er fuldstændig tryg, for Helene er klog og jeg ved at hun vil mig det godt. Det er ikke fordi hun siger så meget, hun lytter og når Helene er stille, er man ikke i tvivl om, at det er fordi hun tænker. Hendes analytiske sind fornægter sig da heller ikke og jeg får en respons tilbage, som jeg kan bruge, til at pejle mig selv fremefter, så jeg kan se situationen udefra og forstå.

Jeg kigger på hende fra passagersædet og løfter foden op på handskerummet og springer tilbage i tiden og fortæller hvad jeg husker fra vores barndom, hændelser som er meget anderledes og mere positive end de hun husker. Jeg trævler den ene begivenhed op efter den næste, men hun genkender kun svagt det jeg beskriver, for Helene husker bagsiden meget bedre.

500img_0740

Vores far var en meget sammensat og kompliceret natur, hvilket selvfølgelig ikke er en fyldestgørende beskrivelse. Man kunne nemt tilføje at han havde oplevet meget dårligt, men det ville stadig ikke forklare, hvorfor han i den grad tyranniserede og manipulerede sin egen familie, som han elskede og havde han forstået den skade, han forvoldte sine nærmeste, var han helt sikkert blevet endnu mere ulykkelig, end han var i forvejen, men det gjorde han ikke.

Under alle omstændigheder reagerede vi forskelligt, måske i forhold til den dose vi hver især var udsat for, som til dels blev bestemt af den rækkefølge vi var født ind i. Da jeg, som 4. pige i flokken, blev beskyttet af min ældre søstre, udgjorde mine mén forskellige nervøse trækninger og en konstant rømmen, en vane som først fortog sig da jeg blev voksen. Jeg udviklede også overdrevent gode antenner, der konstant opfanger stemninger og dulgte signaler, hvilket er meget forstyrrende når jeg skal koncentrere mig. Og så selvfølgelig, den meget almindelige skavank, en meget ringe selvværdsfølelse, som jeg har haft mine kampe med siden.

Mine ældre søskende derimod oplevede hans angst og paranoia i langt højere grad og har hele deres liv måtte lære at skille begivenheder ad for at finde ud af, hvornår en reaktion stammede fra deres far eller om deres måde at reagere på, var en del af deres egne karakter, hvornår var det ikke var deres tanker, men hans, der dominerede en tankerække. Denne konflikt har præget deres liv og derfor har de forståeligt nok ikke meget godt at sige om ham. Men det hat været magtpåliggende for os alle at forstå, fordi han havde været alt for langt inde over os, hvad enten det var af kærlighed til os, had til sig selv eller blot angst for hvad der kunne ske os.

Det er klart at alle mennesker er et produkt af et givet mix af gener og opvækstvilkår, men på et tidspunkt indså jeg, at hvad enten ens blanding var påført én gennem opvæksten eller om man blot havde fået udleveret et let sind, en overfølsom natur eller en besværlig karakter ved fødslen, kom resultatet ud på et – enhver bliver nødt til at tage ansvaret for sig selv, på sig selv. Bebrejdelser og anklager må på et tidspunkt holde inde og hver især må se på det resultat, der ligger én i hænderne og så vidt det, efter omstændighederne er muligt, rette de træk, man ikke bryder sig om og lære at leve med alle sine mangler og skavanker og forsøge at udnytte de fordele, der er blevet en forundt. Lige så vigtigt er det at lade være med at dømme, hverken sig selv eller andre for hårdt, fordi det er så svært som det er, at få et liv til at fungere.

Ifølge sine græske venner var min far, Daniel Benveniste et geni, han kunne raisonnere fængslende over filosofi, musik, videnskab og politik og fascinerede alle med sin tale. Han blev siden også meget anerkendt i danske lægekredse, som en selvopofrende læge, der var fantastisk god til at stille en diagnose og en virkelig dygtig kliniker. Det er 27 år siden han døde, men jeg møder stadig folk, der får lys i øjnene, når de fortæller mig at han var noget helt særligt. Fælles for alle er, at det var svært at forblive uberørt af hans meget intense væsen.

Derfor er det svært at skrive om ham og jeg føler at det er som at gå i en mose

Jeg skal ikke undervurdere hans smerte over have mistet hele sin familie, undtagen en bror Salvator, som overlevede koncentrationslejren i Auschwitz, men jeg vil heller ikke undskylde, hvad han sidenhen har forvoldt af smerte på sin egen familie. For den nervøse og logisk kalkulerende mand, der kontrollerede hver bevægelse vi foretog os som små, den mand var han også før krigen, før hungersnøden og den græske borgerkrig. Han var stolt og en mand, der forstod at hævne sig og det har sikkert været disse træk, der gjorde det muligt for ham at overleve krigen. Men i Danmark hørte så mange følelser ingen steder hjemme, der var al for mange følelser.

Så jeg er taget af sted på denne rejse for at forstå mere, forstå hvorfor han ikke fugte sine venner til USA og hvordan så hans venner på ham? Hvordan var de overfor deres børn ? Og jeg indser undervejs, hvor stor en rolle kulturen spiller, hans alt for voldsomme udtryk i det danske og alle de misforståelser der opstod på grund af den forskellighed, De store massive misforståelser og de utallige små, som ligger i sprogets kringelkroge, hvor udtrykket her til lands er underspillet og spidsfindigt, hvor man her som ros siger, at det ikke så dårligt og hvor man i stedet for et iltert mundhuggeri fryser ”idioten” ude eller taler bag om ryggen, på den der skiller sig ud.

Men faktum er at vi ikke har været i stand til at få ham ud af systemet selv om vi prøver at glemme ham.

Han må have hadet sig selv, siger Helene og hentyder til den smerte han må have følt ved selv at have overlevet og ved ikke at have været i stand til at beskytte de han elskede.

Imens jeg tager billeder af det Amerika der glider forbi.

500dscn0374

This entry was posted in Historie. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback URL.

107 Trackbacks

  1. By WESLEY on 17/11/2011 at 05:30

    diet secrets for models

    Buy_now it…

  2. By SHANE on 17/11/2011 at 07:10

    sample ncp for diabetes

    Buy_without prescription…

  3. By TRACY on 17/11/2011 at 13:51
  4. By jordan on 08/12/2011 at 20:27

    Download@pop.Rock” rel=”nofollow”>.

    Buy rock US Charts…

  5. By ALEXANDER on 10/12/2011 at 11:35

    who@makes.pulmicort” rel=”nofollow”>…

    Buyit now…

  6. By JEREMY on 11/12/2011 at 19:16

    best@medicare.plan.d.for.nexium.40.mg” rel=”nofollow”>..

    Buygeneric meds…

  7. By HARRY on 11/12/2011 at 23:38

    infant@prevacid.dose” rel=”nofollow”>.

    Buygeneric drugs…