Om mig

Formålet med min rejse

 

Min far var græsk jøde fra Thessaloniki, min mor er dansk. De mødtes i 1948 under den græske borgerkrig i Lamia, hvor min mor var udsendt af Red Barnet og min far arbejdede som læge, på en klinik i en flygningelejer for græsk Røde Kors.

Min far, Daniel Albert Benveniste, havde selv overlevet krigen, men mistet det meste af sin familie og mange venner, i koncentrationslejre i Polen. Hans opvækst og historie om hvordan han selv undslap, har jeg og mine 4 andre søskende, hørt ham fortælle om i vores barndom, og hver af os bevaret brudstykker af samme historie.

Det er en historie jeg altid gerne har villet genfortælle, men det er først nu, jeg har fået den nødvendige distance og kan se mig selv i stand til at få den bearbejdet.

Min mor, Birgitte Bang-Drewsen har et stort arkiv af breve og dagbogsnotater, som jeg kan få oplysninger fra, hun vil være min vigtigste kilde og har indvilget i at hjælpe mig, for uden hende ville jeg ikke kunne gøre det.

Jeg har søgt og fået ophold på Det Danske Institut i Athen i 5 uger. Her vil jeg efter en uges tid, til at orientere mig i, planægge en rejse nordpå over Lamia og Kapenisi til Thessaloniki og herfra videre nordpå til  Serres i Makedonien, steder der er forbundet til deres historie.

Det er min tanke at skrive undervejs, men da jeg er billedkunstner, vil jeg især tegne men også fotografere det jeg ser og spejle fortællingen i det Græske landskab ved at bruge mig selv som medie.

Spørgsmål som hvorfor min far, konverterede fra Jødedommen til den Græsk ortodokse tro efter krigen. Hændelsen omkring min fars lillebror Senor, der nægtede at arbejde i koncentrationlejren og efter en uge blev gasset. Jeg vil gerne belyse det valg han foretog og hvorfor han ikke forsøgte at overleve i lejren som de fleste andre, der fik muligheden for det. Min onkel Salvator overlevede, min fars ven Dany Bennahmias overlevede, endda som sonderkomando, men hvordan overlever man som menneske efter så rædselsfulde oplevelser? Min far bluffede sig fri og udgav sig for at være Italiensk officer, da han talte italiensk, fordi han havde læst til læge i Padua før krigen.

Måske bliver det nærmere en beskrivelse af de forskellige hændelser, stykket sammen i en kalajdoskopisk collage, hvor jeg vil danne mig et billede af i hvor høj grad der er tale om et valg i forhold til den vægt som tiden og stedets situationer indvirker på os. Derfor vil jeg også forsøge at sætte fortællingen i et historisk perspektiv.

Jeg er født i Danmark, men flyttede som ung til Barcelona og boede der i 5 år. Idag bor jeg i Italien og i Portugal, lande der er forbundet med mit arbejde.

Jeg taler ikke græsk og jeg har aldrig været i Grækenland. Efter gymnasiet ville jeg gerne gøre en rejse dertil med min far, men han ville ikke tilbage. I stedet tog vi til Spanien, til Toledo, hvor hans familie efter sigende skulle stamme fra og her talte han sit 500 år gamle modersmål ladino, et blødt spansk, som fik spaniolerne til at undre sig over hvor hans dialekt stammede fra.

Desværre lærte han ikke os ladino – vi skulle være danske, men jeg taler i dag spansk, Italiensk, portugisk og engelsk, lidt tysk og lidt fransk, så jeg klarer mig vel, for jeg har tænkt mig at gøre rejsen alene og vil starte min Odyssé i Athen på det Danske Institut. Jeg er udemærket klar over at jeg ikke vil kunne nå  alt dette på den måned og en uge, men det ville være en begyndelse, og jeg søger fonden et rejselegat så jeg kan besøge de steder der engang dannede baggrund for min forfædres valg og fravalg og tilfældighedersnes skub til deres og dermed også min egen livsbane.